TEAMLEDER FOR ACQUISITION

Loop Partners er en IT forhandler og serviceprovider med hovedsæde i Hørsholm, hvor vi til dagligt huser 30 medarbejdere. Vi leverer IT løsninger til det danske erhvervsliv i form af alt fra kabler og printerpatroner til rådgivning af datacenter-strategi og indkøbspolitikker.

En vigtig afdeling hos os arbejder med at få nye kunder ombord i butikken. Det er vores dygtige folk i Acquisition. Og lige nu savner de en høvding, der går forrest med stridsøksen.

Vi søger en spillende træner, der inspirerer med adfærd og resultater, der danner rammerne for vores Acquisition team.

Det er vigtigt, at du er på hjemmebane i kold kanvas og generelt ”calling”. Derudover har du prøvet kræfter med at drive kampagner og løbende optimere på disse.

Hos Loop Partners har vi et tæt samarbejde med diverse IT-producenter og distributører på markedet, hvor vi sammen med disse også driver tiltag og kampagner løbende.

Vi er på udkig efter dig, der måske i dag sidder som Account Manager eller teamleder i en salgsafdeling, hvor I arbejder med hunting af nye kunder. Du ved, hvad der skal til for at åbne døren i SMB og MID-market segmentet i Danmark og har måske også erfaring med Enterprise.

Dine arbejdsopgaver kommer til at være varierende. En vigtig del af opgaven består i at være rollemodel for kollegaerne, en go-to guy eller girl – samt rapportere på KPI mål til ledelsen.
Du bærer selv dit eget budget samt ansvar for at levere teamets budget og målsætninger.
Arbejdsopgaverne er altså eget salg, teamledelse samt rapporteringsansvar på kampagner.

Initiativer og tiltag driver du sammen med firmaets Markedsdirektør, som du også refererer til i hverdagen -  men det er vigtigt, at du selv kan tage drive og ansvar på opgaverne og få ting til at ske. Du er en do’er! 

Din erfaring kommer fra lignende stilling eller i en rolle som Account Manager, hvor du måske har haft ansvar for at motivere andre også. Din stil er motiverende og coachende  - og du har redskaber i bagagen, der kan få et team til at spire og gro. Det er ikke et krav men nærmere et fortrin, hvis du har kendskab til IT-branchen på enten hardware eller hosting og service siden.

Har du det, der skal til for at bringe os til level 2 i Acquisition og vækste teamet, skal du endelig ikke tøve med at sende os en ansøgning. Vi lover dig til gengæld en spirende rolle, hvor der er plads til udvikling og ansvar, når du tager det. For den rigtige kandidat med ambitioner er der plads til udvikling i rollen.

Lyder det spændende?

Skriv en motiverende ansøgning der beskriver dine kompetencer og erfaring, som du netop kan bringe til bordet i rollen som Teamleder for Acquisition.

Vi tilbyder:

·         En fast stilling i en succesfuld virksomhed i vækst

·         En performance orienteret lønpakke, der matcher målsætningerne

·         Arbejdstid med udgangspunkt i mandag til fredag kl. 8.30 til 16.30, da dine kunder er på arbejde i dette tidsrum

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at træffe Markedsdirektør Sussie Lundberg på tlf. 71998999 eller pr. mail slu@looppartners.com – hvortil ansøgninger samt CV også skal sendes. CV eller ansøgning skal også indeholde link til LinkedIn profil samt foto.