Vi søger: TEAM LEAD DRIFT OG SUPPORT
- MED ET HJERTE DER BANKER FOR KUNDEBETJENING

VI SØGER EN HANDS ON TEAM LEADER SOM KAN STÅ PÅ MÅL FOR VORES DRIFT-LEVERANCER. ER DET DIG?

Loop Partners er et hastigt voksende IT selskab, som leverer IT infrastruktur løsninger, private cloud, Azure implementering, driftaftaler, 24/7 beredskab og IT infrastruktur konsulenter. Vi har en masse spændende og udfordrende kunder, som vi på daglig basis servicerer med rådgivning, design, implementering og drift.

Loop Partners er en Gazelle virksomhed med kontor i Hørsholm og vi har 30 ansatte plus hel del freelance konsulenter tilknyttet vores projekter.

Vi søger en absolut selvstændig, stærkt kundemindet og hands on Team Leader til vores drift og support team. Stillingen indebærer selvstændigt ansvar for leverance af driftkontrakter, helpdesk support og incident management. Du er formenligt formet af en karriere i IT-support, hvor du har vist at du har overblik over mere end dine egne tickets. Du elsker kundekontakten og er en teamleder som gør alle på holdet bedre.

Loop Partners består af holdspillere, og du kommer til at indgå i et meget kompetent team. Du får en nøglerolle ift. driftledelse af service delivery til kunder i hele Danmark.

 

De primære ansvarsområder for Team Leaderen er:

  • Garant for at vores kunder oplever første klasses support og bevågenhed

  • Ledelse af 1. line support team til IT drift kunder

  • Deltage i support

  • Incident response fra driftkunder

  • Dagligt vedligehold af private cloud og kunders infrastruktur, f.eks. backup og sikkerhedssetup

  • Assistere i patchning af IT infrastruktur

Teknisk ekspertise

  • PC infrastruktur

  • Virtualisering

  • Server, SAN

  • Data Protection

  • Disaster Recovery

  • Netværk

  • Microsoft backend produkter

  • Kendskab til driftprocesser

 

Du er kundeorienteret, har ildhu og er en finisher

Vi lægger stor vægt på de personlige egenskaber hos Loop. Vores team består af den særlige type profiler, som både mestre det faglige, og har en levende og konstruktiv dialog med kunderne.

Det betyder at du, ud over at løse den konkrete opgave, altid holder et højt og professionelt kommunikationsniveau, og forstår at fastholde og udvide engagementet på en professionel måde.


Tæt samarbejde med resten af organisationen

Du skal på selvstændig vis tage ansvaret for vores supportopgaver på daglig basis og bistå vores konsulenter med rutineopgaver i den løbende service delivery. Ved incidents spiller du en nøglerolle i koordinering af ressourcer, både hos Loop og hos kunden. I dagligdagen arbejder du sammen med kollegaerne i hele organisationen, og vi forventer derfor, at du er en åben person med gode kommunikations-egenskaber.

Din adfærd skal anspore til at løse udfordringer og være udviklende for teamet. Vi arbejder tæt sammen, er afhængige af hinanden, og der er ikke langt til toppen. Der er højt tempo, stor dynamik og en frejdigt tone.

Jobbet refererer til vores Project & Service Delivery Manager.


Vi tilbyder

Et job i en hurtigt voksende virksomhed, hvor vækstplanerne for de næste år er ambitiøse. Vi er Børsen Gazelle 2018, og vi stopper ikke her. Ånden og kulturen hos Loop Partners er åben og venlig, organisationen flad og med højt til loftet på humør, energi og ambitioner.

Udover kontorlokaler i ren New York'er stil i Hørsholm, tilbyder vi et væld af arrangementer socialt som tæller fra årligt DHL, sommerfest, julefrokost, afdelings-arrangementer, frokost- og frugtordning, massageordning til løbeklub, husmøder og dine ideer.


Søg om jobbet nu

Send din ansøgning til Arne Winther på mail aw@looppartners.com eller på telefon +45 30201021 for mere information. 

I din ansøgning skal du som minimum angive følgende:

  • Uddannelse

  • Relevant erhvervserfaring

  • Antal år som Delivery Manager med fokus på IT infrastruktur

  • Oversigt over tidligere ansættelser

Samtaler afholdes løbende.