MØDEBOOKER DER OGSÅ KAN SÆLGE OVER TELEFONEN!

Har du erfaring med mødebooking og salg over telefonen, og drives du af at skabe resultater på et vindende hold? Er du sulten efter nye kunder, nye ordrer og kan du vinde kunderne med dit smittende væsen og humør? Så er du måske lige præcis det næste skud på stammen til vores Acquisition team, der sikrer at skabe nye kunder hos Loop Partners.

Jobbet:

Vi søger en resultatorienteret mødebooker, som også er god til at sælge over telefonen til vores Acqusition Team. Du kommer til at sidde sammen med 2 andre dedikerede kollegaer, der primært arbejder med telefonen som redskab hver dag.

Du kommer til at arbejde på vores kontor i Hørsholm, hvor vi har til huse i Business Point parken tæt på motorvejen.

Dine opgaver i jobbet kommer til at indeholde dette:

·         Mødebooking til vores Key Account Managers

·         Ringe kanvas på potentielle kunder

·         Ad hoc relaterede opgaver til at støtte KPI’er for salgsafdelingen

·         Marketing relaterede opgaver som events mv.

Din profil:

Du er erfaren, når det kommer til B2B-mødebooking og/eller salg over telefonen med minimum 1-2 års erfaring. Det er ikke et krav, at du har arbejdet i IT-branchen – men et plus. Personlig gennemslagskraft er vejen frem til at åbne døre. Du kan lide at sælge og motiveres af daglige, ugentlige og månedlige mål. Da du kommer til at arbejde med rent outbound, er det vigtigt, at du trives af dette og kan være med til at løfte energiniveauet i afdelingen med din smittende adfærd.

Som person er du med til at skabe den gode stemning og den fede kultur. Du kender til vigtigheden i at gå på arbejde hver dag og værdien i det at levere som et team.

Vi tilbyder:

·         En fast stilling i en succesfuld virksomhed i vækst

·         En performance orienteret lønpakke, der matcher målsætningerne

·         Arbejdstid med udgangspunkt i mandag til fredag kl. 8.30 til 16.30, da dine kunder er på arbejde i dette tidsrum

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at træffe Markedsdirektør Sussie Lundberg på tlf. 71998999 eller pr. mail slu@looppartners.com – hvortil ansøgninger samt CV også skal sendes. CV eller ansøgning skal også indeholde link til LinkedIn profil samt foto.