For mange IT- og økonomichefer er bortskaffelse af brugt IT-udstyr en tilbagevendende udfordring. Der skal findes tid til logistikken, datasikkerheden skal være på plads, og virksomheden skal leve op til stigende krav om ESG-rapportering. Samtidig efterlader gamle pc’er og mobiler ofte kun ét indtryk: Omkostninger og risiko.
Hos Loop Partners hjælper vi virksomheder med at vende udfordringen til en mulighed: Vi sørger for afhentning, datasletning, test og videresalg, og skaber dermed både sikkerhed, økonomisk afkast og dokumenteret bæredygtighed.
Fire udfordringer, vi hjælper jer med at løse
1. Datasikkerhed og compliance
Datasletning er afgørende. Alt udstyr registreres, spores og dataslettes efter ISO 27001-standarder. Vi anvender branchens bedste software (Blancco), der lever op til NIST 800-88 og DIN 66399. Hvis datasletning ikke kan gennemføres, destrueres enheden sikkert. Resultatet dokumenteres i en datasletningsrapport, som kan bruges i revision og til GDPR-compliance.
2. Administrativ byrde
Vi tilbyder en fuldservice-løsning: afhentning, emballering, transport og håndtering af udstyret. I modtager rapporter og afregning uden at skulle bruge interne ressourcer, og hele processen klares på op til 4 uger.
3. Økonomisk værdi
I stedet for at lade udstyr samle støv i kælderen, kan det frigøre restværdi. Efter test vurderes udstyret ud fra markedets prisniveau, og 9 ud af 10 enheder får et nyt liv. På den måde kan I forvandle udfaset IT til en økonomisk gevinst.
4. Bæredygtighed og ESG
Refurbishing reducerer CO₂-aftryk og mængden af e-affald markant. Vores miljørapporter viser sort på hvidt, hvor meget CO₂ I har sparet, og hvor meget e-affald der er undgået. Dokumentationen kan bruges direkte i jeres CSR- og ESG-rapportering.
Case: Fra kælderrum til strategisk gevinst
Hos G.S.V. Materieludlejning A/S stod Kenneth Wilsen, Direktør, IT, med en stor del gammelt IT-udstyr, der bare stod og samlede støv.
- IT’s bekymring: Hvordan sikrer vi datasletning og GDPR-compliance?
- Økonomi’s bekymring: Skal vi bare skrotte udstyret, eller kan vi få værdi ud af det?
Sådan hjalp vi G.S.V.
- Afhentning og logistik: Vi leverede et aflåst bur, som G.S.V. fyldte med udstyr. Herefter blev alt afhentet sikkert og håndteret professionelt.
- Datasikkerhed: Alt indhold blev slettet eller destrueret, og G.S.V. modtog en datasletningsrapport.
- Økonomisk gevinst: En del enheder blev videresolgt, hvilket gav G.S.V. en økonomisk gevinst.
- Bæredygtighed: Miljørapporten viste, at indsatsen sparede mere end 30 tons CO₂ og reducerede flere ton e-affald.
Kenneth Wilsen opsummerede det således: “Jeg var overrasket over, at der var en så stor økonomisk gevinst ved afhændelse via Loop Partners. Det viste det sig at være en investering. Vi fik penge tilbage, reducerede risiko for datalæk og styrkede vores grønne profil på én gang.”
Certificerede processer er jeres garanti
Loop Partners’ løsning er underlagt internationale standarder, så I kan være trygge:
- ISO 9001 – kvalitetssikring
- ISO 14001 – miljøledelse
- ISO 27001 – informationssikkerhed
Fra udfordring til konkurrencefordel
For både IT- og økonomichefer handler udfasning af IT-udstyr ikke længere bare om at rydde op. Det handler om at reducere risiko, frigøre økonomisk værdi og bidrage aktivt til virksomhedens ESG-mål.
Med Loop Partners som partner kan I være sikre på, at jeres udstyr behandles professionelt, sikkert og ansvarligt, og at processen skaber målbar værdi for både forretningen og miljøet.
Kontakt os i dag, og hør, hvordan vi kan hjælpe jer med at gøre bortskaffelse af IT-udstyr til en enkel, sikker og bæredygtig proces: Kontakt os | LOOP Partners










