Home Events Foredrag med forfatter Torben Wiese

Foredrag med forfatter Torben Wiese

Torben Wiese er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og anerkendt som en af landets førende eksperter i vaner, forandring og forandringsledelse. Han er kendt for sin energiske stil, smittende humør og evne til at engagere alle typer publikum. Torben taler direkte ind i de udfordringer, som mange ledere og medarbejdere møder i en hverdag præget af forandringer, travlhed og krav om omstilling. Med udgangspunkt i budskabet om, at “vaner styrer os – men vi kan tage styringen tilbage”, udfordrer han deltagerne til at tænke nyt og handle anderledes. Vi har engageret ham til et oplæg om vaner, og hvordan vi lærer at omfavne forandringer.

”Det eneste konstante er forandringen”

Ordene tilhører den græske filosof Heraklit, som levede for 2500 år siden. Og det har aldrig været mere sandt – forandringerne vælter ind over os. Dette foredrag lærer jer hvordan I som virksomhed eller organisation kan lære at følge med. En ting er nemlig sikkert: Verden kommer aldrig til at gå så langsom, som den gør i dag.

Over for forandringerne står vanerne

Din hjerne elsker vaner, fordi du kan spare på energi for hver vane du har. Vaner giver dig en følelse af tryghed. Men det der føles trygt i dag, kan ende med at blive meget utrygt i morgen. Og det der føles som om det sparer energien, kan faktisk ende med at koste meget mere energi. Fordi vi ikke kan følge med. Når alt omkring os forandres, kan det i sidste ende være meget utrygt at gøre som vi plejer. Ved at ændre jeres vaner kan du nå dine mål. Ved at ændre dine vaner, kan du blive et gladere dig, hvilket automatisk vil smitte af på din arbejdsglæde og trivsel. Det at bryde dine vaner kan samtidig være en stresshåndtering i forhold til stress.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding skal derfor ske til Charlotte Wegeberg på czf@looppartners.com

Date

mar 18 2026

Time

2:30 pm - 5:00 pm

Location

Rungstedgaard
Rungsted Kyst