I dette indlæg deler jeg mine personlige oplevelser og refleksioner om trivsel, set med en ny medarbejders friske øjne og en oprigtig nysgerrighed på, hvad der gør en forskel i hverdagen.
At starte i et nyt job er altid mere end bare at lære sine nye opgaver og systemer at kende. Det er også en tid, hvor man virkelig mærker, hvordan den nye arbejdsplads føles. I skrivende stund har jeg været hos Loop Partners i 3 måneder og 18 dage, og netop derfor er trivsel noget, jeg har haft særligt fokus på. For når man er ny, lægger man mærke til de små ting: Er det okay, at jeg ikke forstår en dyt og må spørge om det samme 80 gange? Bliver mine usikkerheder mødt med empati – eller det modsatte? Føler jeg mig velkommen i et miljø, hvor alle andre allerede kender hinanden?
Mine første måneder har givet mig anledning til at reflektere over, hvor stor betydning trivsel har for motivation, arbejdsglæde og udvikling – og for modet til at tage del i fællesskabet.
Trivsel set med friske øjne
Det hele var meget nyt og føltes næsten lidt uvirkeligt i starten. Allerede den første dag blev jeg budt velkommen med morgenmad og introduktion til mine nye kolleger. Jeg havde selv bagt kage – og åbenbart scoret ekstra point, fordi jeg var den første nye medarbejder, der havde gjort det. Det var en virkelig hyggelig og tryg måde at starte på.
I den første tid lagde jeg mærke til de små ting i hverdagen. At en kollega lige tjekkede ind og spurgte, om det, jeg sad med, gav mening. At der var plads til at stille spørgsmål – også når jeg ikke helt vidste, hvad jeg egentlig skulle spørge om. Som ny bruger man meget energi på at aflæse kulturen og forstå de uskrevne regler, og her oplevede jeg hurtigt, at der var en åbenhed og tålmodighed, som gjorde det lettere at falde til.
Jeg er tiltrådt en stilling, som ikke har en helt klar kobling til mine tidligere ansættelser. Jeg er uddannet salgsassistent, som senere bevægede mig over i reparation af mobiltelefoner og sidenhen arbejdet som fuldtids tekniker inden for reparation af laptops, telefoner og tablets. Alligevel fangede jeg hurtigt opgaverne og blev selvkørende på flere områder relativt hurtigt – noget mine kolleger også har gjort mig opmærksom på, at de blev positivt overraskede over. De små komplimenter varmer stadig mit hjerte.
Som ny medarbejder betyder den slags mere, end man måske lige tror. Det giver mod til at tage ansvar, til at stille flere spørgsmål og til langsomt at finde sin plads i fællesskabet.
Små handlinger, der gjorde en forskel
Hos Loop Partners har vi et mantra: “Hellere spørg én gang for meget, end én gang for lidt.”
Det er en sætning, jeg har hørt fra flere kolleger mange gange efterhånden – og jeg er stærkt enig. Vi vil hellere have 1.000 spørgsmål end 1.000 dumme fejl.
Som person hader jeg virkelig at lave fejl, især de fejl, der kunne have været undgået med et simpelt spørgsmål til den rette kollega. Derfor betyder det meget for mig at være et sted, hvor spørgsmål er velkomne – også selvom det er det samme spørgsmål for 80. gang. Det giver en tryghed i hverdagen, som er svær at overvurdere.
Mine kolleger har desuden været rigtig gode til løbende at give ros, både når jeg har lært noget nyt, og spontant i samtaler ved frokostbordet. Jeg har flere gange fået at vide, hvor godt de synes, jeg passer ind i Loop-familien, og hvor glade de er for, at jeg er faldet så hurtigt til.
For mig handler trivsel i høj grad om at føle, at det, jeg bidrager med, bliver lagt mærke til. Derfor betyder de små ord også mere, end man måske lige tror. Mange siger, at “tak er et fattigt ord”, men for mig er det lige det modsatte. Et simpelt “tak” giver mig følelsen af at blive set og værdsat – og det gør en reel forskel for min trivsel.
Små ting, der gjorde en stor forskel i min hverdag
Hvis jeg ser på trivsel fra mit perspektiv, er der også nogle helt konkrete ting i hverdagen, som har stor betydning – også selvom de måske kan lyde overfladiske.
En flad virksomhedsstruktur betyder, at ledelsen er tæt på, og at der er gennemsigtighed. Som en nysgerrig (og lidt “busybody”) medarbejder giver det mig mulighed for at følge med i, hvordan vi klarer os, og hvor vi er på vej hen.
Frokostordningen er en anden ting, som har haft større betydning, end jeg havde forventet. At jeg ikke skal tænke over en trist madpakke, der har ligget i tasken hele dagen, giver mig mere overskud (jeg er ikke fan af hjemmesmurte, stuetempererede rugbrødsmadder).
Så meget endda, at jeg har genoptaget mit vægttab, og indtil videre har jeg tabt 5 kilo – hvilket jeg er ret stolt af. Og at jeg sidder her en lørdag formiddag med krudt i rumpen og skriver et blogindlæg om trivsel, er måske også et meget godt tegn.
Der er flere firmarelaterede tiltag, som jeg ikke er sikker på, om jeg kan eller skal nævne offentligt. Men effekten af dem er tydelig: Jeg føler, at der er tænkt på mig og min fremtid, og at Loop Partners gerne vil være min arbejdsgiver i mange år frem. Jeg kan se en fremtid her – og jeg begynder mere og mere at tro på den sætning, en kollega sagde til mig på min første dag den 13. oktober 2025:
“Velkommen til den første dag, på din sidste arbejdsplads.”
Trivsel er også mit eget ansvar
Noget af det vigtigste, jeg har lært om trivsel, er, at det også er et personligt ansvar. Jeg lærte – på den hårde måde – at trivsel ikke kommer af sig selv. Det kræver noget af arbejdspladsen, men i høj grad kræver det også noget af mig som medarbejder.
På en tidligere arbejdsplads havde jeg en periode på godt én til halvanden måned, hvor jeg var dybt presset og stresset. Jeg bad ikke om hjælp og var ikke ærlig omkring den belastning, jeg følte – i hvert fald ikke i tide. Jeg ventede på, at nogen ville opdage det. Det skete først, da en kollega ringede og spurgte, hvordan det gik. Der knækkede filmen for mig, og tårer og frustrationer væltede ud gennem telefonen. Først dér blev der taget handling, og jeg blev grebet lige inden, jeg brast helt sammen.
Formålet med den historie er ikke at pege fingre ad en tidligere arbejdsplads, men at reflektere over min egen tilgang til trivsel. Det var dér, det gik op for mig, at trivsel også er et valg. Jeg valgte at holde ud og køre mig selv helt i bund i en situation, hvor jeg kunne have undgået det ved at række ud og bede om hjælp – hvis bare jeg havde turdet.
Det er en oplevelse, jeg ikke har lyst til at gentage. I dag vælger jeg aktivt min trivsel til. Det gør jeg blandt andet ved at være ærlig omkring belastning, spørge ind til prioriteringer, når jeg bliver bedt om hjælp midt i en anden opgave, og ved at bede om hjælp, når jeg ikke forstår noget eller har brug for at lette min arbejdsbyrde.
At give sig selv lov til at være ny
Når jeg ser tilbage på mine første måneder, er der én refleksion, jeg vender tilbage til næsten dagligt. Jeg vil rigtig gerne være “den allerbedste medarbejder i virksomhedens historie”. Jeg vil gerne hjælpe med alt, være med over det hele og blive ekspert på det, der skaber værdi.
Men netop de erfaringer, jeg har gjort mig omkring trivsel, har også lært mig noget vigtigt: at det er okay ikke at kunne det hele endnu. Når overtænkningen tager over, minder jeg mig selv om at vælge min trivsel til igen. Jeg behøver ikke have så travlt oppe i mit hoved. Jeg har kun været her i lidt over tre måneder – og jeg er præcis dér, hvor jeg skal være i min udvikling som medarbejder. Resten skal nok komme med tiden.
Rikke Hansen, Inside Sales Support, Loop Partners.
