Mandag den 4.5. havde vi inviteret en gruppe kunder afsted på den ultimative fiskeoplevelse. Arrangementet gik under navnet “Nak & Æd”, og foregik i nøje udvalgte rammer med et hold der i høj grad leverede varen.
Vi var med legenden Gordon P. Henriksen på “Bjælkehytten Beach Resort”, og sikke én vi fik på opleveren. Turen bød på en stærk blanding af erfarne lystfiskere og outdoor-novicer, og snakken gik på tværs af holdet, mens der blev ventet på bid. Da fangsten var i hus, blev den tilberedt over åben ild og serveret i solskin, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere særlig. Og vi skal da lige nævne, at alle uden undtagelse fik fisk på krogen.
Det var et af de arrangementer hvor der var tid og rum til at tale om løst og fast, og til at dele passionen for fiskeriet og naturen. Af hjertet tak til Gordon P. Henriksen for at tage os og vores gæster med til hytten på det hemmelige sted, og til Jesper Pedersen for at være med som ekstra fiskeguide. Og ikke mindst tak til vores kunder, der havde lyst til at dele dagen med os. Det var en oplevelse vi sent vil glemme.
Er det okay, at jeg ikke forstår en dyt og må spørge om det samme 80 gange? Sådan spurgte Rikke da hun startede hos Loop Partners.
I dette indlæg deler jeg mine personlige oplevelser og refleksioner...











